tirsdag den 3. september 2013

Udsøgt mad

Udover nogle utrolig spændende og lærerige arbejdsdage på Schææfergården var maden udsøgt. Her er nogle billeder af brunch, buffét og festmiddag :)

 

 









Kvalificerede indlæg

Dagene blev krydret med spændende indlæg fra meget velkvalificerede folk fra bla. 'Sprogpiloterne' og 'Norden i Skolen'.

Thomas Henriksen fortalte os om projektet 'Norden i Skolen', hvor det primære fokus er at arbejde med sprog og nabossprogsforståelse.

Læs mere om Norden i Skolen på: nordeniskolen.org/

Lis Madsen, som er projektleder for sprogpiloterne, fortalte os om projektet 'Sprogpiloterne'. Projektet startede i 2007 som et pilotprojekt - fra 2009 er det et projekt med fast støtte fra Nordisk Ministerråd. Lis havde to sprogpiloter med, og sammen fik vi lov at synge "mester Jakop" på alle de nordiske sprog.

Der er i alt uddannet 135 sprogpiloter. Det næste sprogpilot kursus er i Norge i november.

Læs mere om sprogpiloterne på: sprogpiloter.dk og nordsprak.dk/

































mandag den 2. september 2013

3 spændende dage

Ved middagstid lørdag mødte vi vores nordiske venner, som skulle deltage i projektet Nordens dage.

Det hele begyndte med, at Tina R og Noa bød os alle velkommen og gennemgik programmet. Tina R er freelancer og arbejder meget med forskellige sådanne projekter. I dette projekt samarbejder hun med 'Videncenter for integration', som er i Vejle.

Tina byder velkommen















Der var rimelig megen information den første dag, og mange af os vidste ikke helt hvad vi havde meldt os til :)

I løbet af lørdagen blev vi delt i tre forskellige grupper - en lilla, en gul og en brun.

Tina endte i den brune gruppe, mens jeg endte i den lilla gruppe.

I grupperne skulle vi bla. diskutere og arbejde med de diverse opgaver, som ligger i nordensdage.nu. Vi snakkede meget om det at være en del af Norden og de nordiske sprog. Hvordan kan vi styrke det nordiske, og ikke mindst hvordan får man en bedre og tættere tilknytte til Finland og Grønland, da disse rent sprogligt, er meget anderledes. Island har også sine "problemer" at kæmpe med i forhold til Danmark og det danske sprog. Der er mange fordomme, og det er ikke særlig cool at lære dansk.

Nogle af nøgleordene var Autentisk kommunikation, sprogsuccés, nysgerrighed, nabosprog - fremmedsprog, meningsfuld kommunikation, funktionelt, positiv holdning til nabosprog, sprog og kulturforståelse.